Dansk vin ved fjorden
Torsdag den 23. april. kl. 18.00 pr. kuvert kr. 649,-
Mød vinbonden og restauratøren
Kom med til en særlig aften på Restaurant Kalvø,
hvor vi i samarbejde med Langelinie vin, sætter fokus på dansk vin –
med fjorden som kulisse.
Dansk vin har gennem mange år været en niche, præget af skepsis og høje priser.
Men kvaliteten har udviklet sig markant, og flere danske vine har i dag
fundet deres plads på vinkortet.
Denne aften møder du både vinbonden og restauratøren.
Vinbonden fortæller historien om arbejdet i marken, det Danske klima
og passionen bag hver flaske.
Restauratøren deler sit ærlige syn på dansk vin – hvorfor den tidligere har været
svær at sælge, hvordan kvaliteten har flyttet sig.
Du kan denne aften opleve denne menu.
Bobler Solaris secco – Langelinie Vin
serveres med grillede oliven og røgede salte mandler
Solaris (guldmedaljevinder) – Langelinie Vin
Færøsk koldrøget laks fra fiskemanden, dild- og citroncreme, sprødt rugbrød
Rosé (guldmedaljevinder) – Langelinie Vin
Smørristet brød med kold kalvefilet, tomatchutney, ristede mandler og friske urter
Orangevin – Langelinie Vin
Sprødstegt udbenet frilandskylling fra Rokkedahl,
østershatte og flødelegeret hønsejus
Dessertvin af druer med ædelråd – Langelinie Vin
Kornblomst og Vesterhavsost med syrlig æblekompot